Pressemeddelelse nov 2017

Pressemeddelelse november 2017

 

 

 

 

Foreningen af danske sceneinstruktører tager skarpt afstand fra alle former for sexchikane og seksuelle overgreb. Vi opfordrer alle, der oplever problemer, til at gå til arbejdsgiverne, kollegaer eller deres fagforening for at få støtte og hjælp. Vi er som forening overrasket over omfanget af problemet og hvor længe en tabuisering har holdt disse beretninger fra dagens lys. En kulturændring er vigtig, så hændelser af denne art vil blive håndteret umiddelbart og ikke holdes skjult i årtier. Det er vigtigt, at alle der oplever en ubehagelig episode føler de trygt kan søge hjælp, hvor de vil blive hørt og blive taget alvorlig. Kvinder som mænd. Som branche må vi stå sammen og finde løsninger så alle trygt kan gå på arbejde. Det er foreningens indtryk at langt de fleste produktioner foregår i et trygt arbejdsmiljø. Derfor ser vi det som vigtigt, at der ikke spreder sig en unødig frygt mellem de forskellige faggrupper, men at vi bruger beretningerne der er kommet frem til at få gjort alle produktionerne trygge i fremtiden.

 

På foreningens vegne

 

Christoffer Berdal

Formand, Foreningen af Danske Sceneinstruktører