Dagpenge er en overførselsindkomst, som sikrer dig en indtægt ved arbejdsløshed.
Du skal være medlem af en A-kasse (mindst ét år) og registreret som arbejdssøgende i dit lokale jobcenter for at få arbejdsløshedsdagpenge. Når først du er blevet arbejdsløs, er det ikke muligt at blive indmeldt i en A-kasse.
Generel information om dagpengeret, syge- og barselsdagpenge, aktuelle dagpengesatser mv. finder du på www.borger.dk.
Din A-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge, samt beregningen af din dagpengesats.
Hvilken A-kasse skal jeg vælge?
Danske Sceneinstruktører har ingen A-kasse tilknyttet. Vi har derimod et tæt samarbejde med A-kassen FTFa. FTFa har et særligt kunstnerteam, der forstår dit arbejdsliv og vilkår, som iscenesætter, kunstner og freelancer. Det betyder, at de ofte forstår dit arbejdsliv og derfor kan rådgive dig bedre.
Du kan læsere mere her: Plads til scener, design og fuld musik (ftfa.dk)
De fleste A-kasser optager alle kategorier af medlemmer, men nogle A-kasser optager kun lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende.
Søg kollegial støtte og sparring
Er du i en periode, hvor du søger inspiration eller støtte til din professionelle udvikling? Hos os tilbyder vi en række muligheder for kollegial sparring og vejledning.
Du kan fx deltage i de faste onsdagsmøder, hvor du fortroligt kan udveksle erfaringer med ligesindede, eller netværke med dine kollegaer i Facebook-gruppen Kollega (flere medlemmer er i perioder teaterchefer – så hold kontakten ved lige).
Du kan også kontakte sekretariat og få hjælp til at finde en erfaren kollega inden for dit område eller det område, du ønsker at udforske yderligere, og som kan inspirere dig til nye veje.