Foreningen af Danske Sceneinstruktører søger en effektiv kommunikator og organisator, der sammen med bestyrelsen kan flytte organisationen ind i en ny æra

Foreningen af Danske Sceneinstruktører søger en daglig leder, med stærk kommunikationserfaring og et sikkert organisatorisk blik. Sammen med foreningens forperson og bestyrelse skal du være med til at udvikle og tegne foreningens ansigt både ind- og udadtil.

Vi leder efter et menneske som har lyst til at blive en del af en kreativ forening med en initiativrig og dedikeret bestyrelse.

Vi ønsker os en daglig leder, der:

• Har erfaring med kommunikation – såvel skriftligt som SoMe.

• Er struktureret.

• Er vant til at være i dialog med forskellige mennesker og ideer.

• Er nysgerrig og kreativt tænkende.

Jobbet er alsidigt og kræver initiativ og selvstændighed.

Indsigt i scenekunstbranchen eller andre kunstneriske områder er en fordel, men ikke en nødvendighed.

Stillingen omfatter bl.a. følgende opgaver:

• Daglig drift af sekretariatet.

• Håndtering af medlemmers henvendelse.

• Skrive nyhedsbreve, kronikker, blokindlæg mm. I samarbejde med foreningens forperson.

• Vedligeholdelse og opdatering af hjemmeside og SoMe

• Koordinering, mødeplanlægning og servicering af bestyrelsen.

• Facilitering af bestyrelsens initiativer.

Du vil arbejde tæt sammen med foreningens bestyrelse, bestående af 9 sceneinstruktører der arbejder med teater, dans og performance i et bredt spektre af den danske scenekunstbranche.

Stillingen er rammesat til 28 timer

Rejser, aften- og weekend arbejde kan forekomme.

Tiltrædelse pr. 1 december

Løn efter aftale.

Den dagligleder referer direkte til foreningens bestyrelse og forperson.

Foreningen af Danske Sceneinstruktør er en fagforening der varetager medlemmernes faglige- og kunstneriske interesser og rettigheder. Udover medlemsarrangementer er foreningen også medinitiativtager til forskellige tiltag på scenekunstområdet. Foreningen består af ca.150 medlemmer.

Foreningen har tre deltidsansatte og er en del af autorhuset sammen med Foreningen af Danske Filminstruktører og Danske dramatikere.

Foreningen har til huse i Autorhuset; Linnésgade 25, 2. 1361 København K

Ansøgningsfrist: d.1./11 -2021

Samtaler afholdes: primo november

Ansøgninger med bilag fremsendes til bestyrelses forperson Christoffer Berdal på christoffer@stagedirectors.dk

Spørgsmål til stillingen kan stilles til bestyrelses forperson Christoffer Berdal på mail: christoffer@stagedirectors.dk eller tlf: 26250331

Alle uanset, køn, etnicitet og alder opfordres til at søge.