En ting er sikkert, en højere løn kommer sjældent af sig selv – særligt nå pengene er få på mange af landets teatre. I det følgende ser vi på 7 områder, der kan hjælpe dig med at forbedre din løn – over tid!
Selvom det måske ikke er tiden for høje lønninger, så er det altid tiden for ordnede forhold og fair løn! Og det giver mening at stå sammen om ordnede forhold og fair løn. For når alle stiller krav til løn og arbejdsforhold, står den enkelte stærkere i sin forhandling!
Overenskomsten sætter en minimumsløn (link), når du arbejder på egnsteatre, små storbyteatre og projektteatre. Fra dette minimumstrin kan du frit forhandle dig op på et højere trin eller forhandle en længere ansættelse og på den måde øge din samlede løn.
Den vejledende kollegiale sats for ansættelser på Landsdelsscenerne og Teatrene i Det Københavnske Teatersamarbejde (link) sætter alene en anbefalet minimumssats for en gennemsnitlig Forestilling på disse scener.
1. Husk at forhandle – og øv dig i det
Det er helt normalt at forhandle. De fleste accepterer ikke det første kontrakt- og lønudspil, som teatret/producenten/arbejdsgiver tilbyder.
Rigtig mange finder det ubehageligt at forhandle. Men faktisk sender det et professionelt signal til teatret/producent/arbejdsgiver og viser, at du kender din egen værdi, kompetencer og styrker, både generelt og i relation til den aktuelle forestilling eller opgave.
Det er vigtigt at huske, at lønudvikling er en proces, der kræver øvelse. Øv dig!
Vi anbefaler, at du sender din kontrakt til gennemsyn, før du forhandler og underskriver. Vi kommenterer kontrakten og kommer med anbefalinger til rettelser, som du selv kan vælge, om du går videre med. Med vores feedback står du stærkere i en forhandling, og du kender styrker og svagheder ved din aftale.
2. Løn stiger med din erfaring og fortælling
For langt de fleste stiger lønnen i takt med, at de opbygger erfaring. Og er du god til at fortælle din omverden om din erfaring og værdi, stiger din løn også.
Hvis du vil stige i løn, skal du ikke kun turde forhandle, men også gøre dine arbejdsgivere opmærksom på dine styrker og resultater. Det betyder, at du skal være skarp på, hvilken værdi netop du tilfører – til arbejdspladsen, til forestillingen, til samarbejdet og til bundlinjen.
Du skal konkret øve dig i at sætte ord på dit arbejde, din metode og din ledelsesstil og alle de opgaver, du håndterer og har ansvar for som instruktør. Og skal du løfte opgaver, som rækker ud over de normale instruktøropgaver, skal du gøre opmærksom på dette og bruge det til at forhandle din løn op.
For en sceneinstruktør, der har et kludetæppe af ansættelser i løbet af et arbejdsliv, som også rummer andre ansættelser, er det afgørende at have en kort fortælling klar om sin professionelle udvikling, sine mål og styrker. Du ved aldrig, hvornår du møder din næste arbejdsgiver! Du bør fokusere på de færdigheder og perspektiver, du bringer med dig til hvert nyt projekt – uanset hvor du har erfaringen fra.
3. Kend alle kontraktvilkår, før du forhandler din løn
Det er ikke kun din erfaring og evne til at forhandle, der bør afgøre, hvor høj en løn du får.
Forestillingens forventede spilletid, opgavens omfang, antal skuespillere, kompleks scenografi, stor eller lille scene, ny dansk dramatik, musikforestilling, dine rejseomkostninger, coproduktioner, hvilke rettigheder teatret ønsker at erhverve til din iscenesættelse … har alt sammen betydning for, hvor høj din løn bør være.
Derfor bør du ikke forhandle din løn, før du kender opgaven og alle de vilkår, der typisk indgår i en kontrakt. De har nemlig betydning for, hvor meget du bør få i løn, og du kan bruge de enkelte elementer til at forhandle din løn op.
4. Rettighedsoverdragelse skal påvirke din løn
Arbejder du på et overenskomstdækket teater, er der en klar ramme for, hvilke rettigheder teatret erhverver til dit værk. Skal du derimod arbejde på et teater, som ikke følger overenskomsten, skal din løn også afspejle de rettigheder, som teatret erhverver til din iscenesættelse.
Den moderniserede ophavsretslov fra 6. juni 2023 betyder, at du som rettighedshaver bl.a. har krav på passende og forholdsmæssig betaling for et teaters udnyttelsen af dit værk (din iscenesættelse).
Teatrets udnyttelse af dit værk og den betaling, du får, hænger uadskilleligt sammen, og kan ikke længere fraviges. Frikøb er derfor ikke længere en mulighed uden fx løbende at betale rettighedshavere for udnyttelsen.
Som baggrundsviden kan vi oplyse, at et teater typisk erhverver sig følgende rettigheder for en løn svarende til den vejledende kollegiale minimumssats eller højere:
- en opførelsesperiode til din iscenesættelse på mellem 2 og 3 år fra premieredatoen
- teatret erhverver sig ikke rettigheder til transmission/tv-optagelse, men alene korte klip til PR og markedsføring
- ret til turne i Danmark, men instruktøren har førsteret til at genopsætte mod dagsgagebetaling
- ønsker teatret at erhverve en længere opførelsesperiode eller andre rettigheder, fx til transmission eller tv-optagelse, coproduktion mv., skal du have yderligere betaling.
5. Kend din grænse og mål – før du starter din lønforhandling
Forbered dig inden du forhandler løn. Det er vigtigt, at du kender dine rettigheder, dit mål, din smertegrænse og din værdi. Herudover skal du selvfølgelig kende opgaven og dens omfang, fx den forventede spilletid, hvilken scene Forestillingen skal spilles på og antal medvirkende, eller om der er tale om en musical, ny dansk dramatik eller en kompleks scenografi. Jo større og mere kompleks opgaven er, jo højere løn bør du stile efter. Og har du særlig erfaring med netop den opgave, du skal forhandle løn om, står du endnu stærkere.
Herudover skal du, som beskrevet i punkt 4., være opmærksom på, hvilke rettigheder teatret/producenten ønsker at erhverve til dit værk (iscenesættelse).
6. Tal med dine kolleger om løn
Vi anbefaler altid, at du taler om løn med dine kolleger, og at du henvender dig til sekretariatet, hvis du er i tvivl om, hvad en fair og rimelig løn er, for det arbejde du skal udføre.
Det kan føles grænseoverskridende, men tallige undersøgelse viser, at de steder, hvor man taler om løn, stiger lønnen. Så hele fortællingen om, at løn er privat, er et styringsredskab fra arbejdsgiversiden, der gør, at man kan slippe afsted med at give mindre i løn.
Der kan være mange følelser forbundet med løn. Husk, du er ikke din løn. Man kan blive flov, hvis den ligger lavere end en kollegas – og omvendt blive ramt af en indre jantelovsstemning, hvis den ligger over.
Men din løn er ikke kun udtryk for din værdi, anciennitet eller hvor dygtig, du er. Den er også et udtryk for, hvor god du er til at forhandle, hvordan branchen har det netop nu, hvordan det enkelte teaters økonomi var på tidspunktet, eller hvor lille/stor/kompleks Forestillingen var. Ingen Forestillinger eller projekter er ens.
Nå dine kolleger gennem den lukkede Facebook gruppe KOLLEGA eller onsdagsmøderne. Sekretariatet hjælper dig også gerne i kontakt.
7. Slip dine “impostor-tanker”
Føler du dig ikke god nok til dit arbejde? Også selvom du objektivt set har opnået succes og leveret gode resultater? Går du rundt og frygter, at andre snart vil opdage, hvor lidt, du egentlig kan og ved?
Du er ikke alene. Og der er faktisk et navn for dine følelser – det kaldes impostor-fænomenet. Impostor-fænomenet er en dårlig ven, og en kæmpe hæmsko for dig i dit arbejdsliv, og som måske kan resultere i, at du ikke fanger de chancer eller nye muligheder, som byder sig. Eller at du ikke får forhandlet din løn op over tid. Alt sammen ting, som du gerne vil, men har bildt dig selv ind, at du ikke kan eller ikke fortjener.
Hvis du ikke ønsker at dit arbejdsliv skal være styret af impostor-tanker, skal du ruske op i den måde, du tænker om dig selv på. Nogle metoder, der har vist sig at være nyttige, er fx at
- få personer du kender og stoler på til at nedskrive, hvad de anerkender dig for
- lave en liste over dine succeser og alt det, du har opnået
- øve dig i at få ros. Sig fx tak og tag det ind og drop evt. “men jeg er ikke så god til..”.
- livet er en lang række af fejl. Omfavn og accepter dine fejl og lær af dem – vi laver dem alle!
- skrive dine impostor-tanker og antagelser om dig selv ned og se på om de egentlig passer, eller om du holder fast i gamle erfaringer. Det er typisk tilfældet.
- give din indre kritiker et navn, så du på den måde skaber afstand til din indre impostor