MEDLEMSARRANGEMENT: Kom til SALON den 8. november, hvor temaet er bæredygtigt design

Sammen med Danske Scenografer inviterer vi til et arrangement med designer, forsker og mangeårig kyndig i bæredygtige materialer: Mette Bak Andersen

DATO: Den 8. november kl. 19:00- 22:00

PROGRAM

  • 19:00-20.30 Bæredygtigt design – fra system til værk og materialer
    Der er ikke længere nogen tvivl om, at vi skal ændre den måde, vi designer og opbygger vores civilisation. Det er heller ikke gået de forskellige kunstarter forbi, og vi ser flere og flere værker, der forholder sig til miljø, klimakrise, biodiversitet, natur osv. Men det er primært værker, der sætter tanker i gang og udfordrer konceptuelt. Når man kigger på den fysiske del af værket, altså den del, der har krævet materialer, forarbejdning og håndværk for at blive til, så hænger det ofte ikke længere sammen. Det gælder også inden for scenografien. Foredraget er en introduktion til, hvad bæredygtigt design er og ikke mindst, hvordan man designer bæredygtigt.
  • 20:45-22:00 Diskussion og afrunding.

Deltagelse er gratis, men giv gerne besked til Jakob (ds@scenograf.dk) om du kommer.

Arrangementet forgår i Danske Scenografers lokaler Kgs. Nytorv 21B.