RUNDE DAGE: Stort tillykke til sceneinstruktør Carsten Brandt, som fylder 80 den 19. april 24

Jeg er stolt af, at jeg i 1973 etablerede Posthus Teatret, hvor vi sidste år kunne fejre 50års jubilæum med mere end 20 teaterforestillinger bag os. Flere som har været kåret som ‘Årets Teateroplevelse’. Det er altid en stor glæde, når tekst, skuespilkunst og scenografi sammen med lys og lyd bliver til magi”, fortæller Carsten Brandt om sit mangeårige virke indenfor scenekunsten. Han tilføjer dog, ”man kan ikke være stolt over, når det er skæbnen, der er årsagen.” Og han henviser her til en stor succes skabt på Det Kongelige Teater under svære betingelser:

Jeg mødte den svenske dramatiker Lars Norén, og jeg tog hans stykker med til Det Kongelige Teater. Teatret valgte, at jeg skulle iscenesætte ”Natten Ler”. Under prøveforløbet, oplevede jeg, at teatret forsøgte at spænde ben for produktionen. Efter premieren blev jeg kaldt op på chefens kontor, hvor jeg fik at vide, at: ”hvis forestillingen ikke var blevet en så stor succes, havde det været slut for mig i dansk teater”.

Sådan endte det heldigvis ikke for Carsten Brandt, og forestillingen blev en kæmpe succes for Det Kongelige Teater i 1982. Carsten Brandt samarbejde med Lars Norén i flere år, og instruerede blandt andet ‘Nadveren’ på Mercur Teatret (1985), ‘Dæmoner’ på Stokholms Stadsteater (1984) og senere på film. Carsten Brandt er foruden teater- og filminstruktør også skuespiller, dramatiker samt biograf- og teaterleder.

Carsten har fortsat mange projekter, som han ønsker at realisere, og har en appel til Statens Kunstfond: ”Jeg har nu 7 teaterprojekter, som jeg kæmper for at få økonomisk støtte til via Kunstfonden. Hver gang med afslag og medbegrundelsen om, at ’Projektet har ingen kunstnerisk værdi’. Når man søger i dag, skal man blandt 5 knapper trykke på ”Tekstbaseret”, men jeg stiller mig meget undrende over, hvordan de på baggrund af én A4 side kan tage stilling til hele stykket?”.

Hjerteligt tillykke med dagen og tak fordi, du beriger os med din kunst.

Foto: Privat foto