Sælg ikke dig selv for billigt i fondsansøgninger

Når du ansøger om støtte fra Statens Kunstfond og i øvrigt, er det vigtigt at budgettere en passende løn for dit arbejde. Vi anbefaler at budgettere kunstnerhonorar/løn, så de er tidssvarende i forhold til de overenskomster, der er indgået på vores fagområde. En minimumsløn i 2024 er på ca. 36.000 kr.

Hvorfor ca. 36.000 kr.?

Lige nu (april 2024) er minimumslønnen 29.109,42 kr. (stedtillæg VI. Find stedtillæg s. 50) på de overenskomstdækkede teatre. Lægger vi 12,5 % feriepenge og 12% pension oveni, bliver det ca.: 36.241 kr.

Hertil skal du, når du søger fondsansøgninger i eget CPR-nummer, også huskede 8 % i AM-bidrag.

Når du søger i eget CPR-nummer

Hvis du ansøger med dit CPR-nummer, skal du huske at medregne 8 % AM-bidrag i dit budget. Det skyldes at du risikerer at blive pålagt at betale 8 % AM-bidrag af det samlede tilskud, da der pt ikke er en klar praksis på området.

Held og lykke med ansøgningerne!