TELEFONRÅDGIVNING

TELEFONRÅDGIVNING

+45 23 69 79 11

 

Vi har åbnet en branchespecifik telefonrådgivning i samarbejde med Sex & Samfund. Linjens kerneområder er sexkrænkelser, overgreb og magtmisbrug. Alle kan ringe ind, uanset arbejdsforhold, arbejdsfunktion, eller placering i branchen. Rådgivningen er afklarende og aflastende, og kan også henvise til øvrige relevante parter.

Download print selv plakat her. Vi anbefaler at printe i A3. du er også meget velkomme til at lægge plakaten på jeres hjemmeside, sociale medier og lignende.

Læs pressemeddelelsen her

Rådgivning er 100% anonym, men rådgiveren noterer nogle data om dig og om sagen i anonymiseret form. Det drejer sig blandt andet om din alder, jobtitel, og om hændelsen er sket i film- eller scenekunstsammenhænge. Det gør vi, så vi i Initiativet bag kan blive klogere på hvilke typer problemer og krænkelser, der finder sted, hvor og i hvilke sammenhænge, de opstår, samt hvilken karakter og omfang de sager, der ringes ind med, har, og hvilken type hjælp der er efterspørgsel på. De anonyme data kan give et overblik over tendenser, udfordringer og farezoner, som vi blandt andet kan bruge i det videre arbejde i Initiativet, fx til at udvikle flere tilbud, kurser eller undersøgelser. Data kan også bruges til at supervisere og videreuddanne rådgiverne, og til at evaluere på telefonrådgivningens effekt.